28 personer såret efter eksplosioner i Bangkok
Knap 30 personer er blevet såret i forbindelse med en demonstration i den centrale del af Thailands hovedstad, Bangkok, søndag.
28 personer er kommet på hospitalet efter eksplosioner og skud i hovedstaden, hvor demonstranter fortsætter den såkaldte nedlukning af byen i protest mod landets regering.
Ifølge Reuters er syv af de indlagte alvorligt sårede.
- Der var to eksplosioner og skud ved Sejrsmonumentet. 28 personer er såret, og vi forsøger at få flere detaljer, skriver Erawan Emergency Centre i en pressemeddelelse.
Øjenvidner fortæller, at eksplosionerne blev efterfulgt af skud mod de formodede gerningsmænd.
Fredag døde en demonstrant og adskillige blev såret ved en eksplosion i Bangkok.
Thailand har i den seneste tid været plaget af stadig stigende politiske uroligheder, og tusindvis af demonstranter har samlet sig foran regeringsbygninger i hovedstaden Bangkok.
De protesterer mod landets premierminister, Yingluck Shinawatra, som anklages for omfattende korruption.
Demonstranterne mener, at hun kun er en marionetfigur for den tidligere regeringschef - hendes bror, Thaksin Shinawatra, der nu lever i eksil.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie