Den 32-årige Anders Behring Breivik er sigtet for både fredagens bombesprængning i centrum af den norske hovedstad Oslo og massakren på den socialdemokratiske ungdomslejr på øen Utøya nordvest for Oslo.
Det oplyser politiet lørdag morgen på et pressemøde i Politihuset i Oslo.
Den 32-årige etniske nordmand blev anholdt fredag efter at have skudt og dræbt mindst 84 personer på Utøya og sprængt en bombe ved regeringskvarteret i det centrale Oslo. Bombesprængningen har kostet syv menneskeliv.
Politiet i Oslo er meget sparsom med oplysninger, men bekræfter, at det er den 32-årige Breivik, der er anholdt. Han har to registrerede våben, men det vides ikke, om det var nogle af dem, han havde med sig på Utøya.
Breivik, der ikke tidligere været anholdt af politiet, betegnes af norsk politi som værende kristenfundamentalistisk og højreorienteret. Det er oplysninger, som fremgår af hans profil på Facebook.
Manden blev pågrebet af politiets beredskabstropper, som efter bombeangrebet i Oslo klokken 15.26 gik i fuldt beredskab og rykkede ud, da der blev slået alarm om skyderi på Utøya. Fra Oslo til landsbyen Sundvollen ved Utøya er der cirka en halv times kørsel.
- Angrebet på Utøya er et hårdt slag mod Arbeiderpartiet og Arbeiderpartiets Ungdoms Forbund, siger sociolog Kristian Berg Harpviken på NRK1.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie