34 personer anholdt ved voldelige protester i Frankrig
En 21-årig blev muligvis dræbt af politiet, og det har fået voldelige protester til at bryde ud i franske byer
Det var muligvis en chokgranat fra politiet, der kostede en 21-årig miljøaktivist livet sidste søndag, da sikkerhedsstyrker og demonstranter stødte sammen i det sydvestlige Frankrig.
Og det har fået flere franskmænd til at gå på gaden i protest. Protester, der lørdag blev voldelige, skriver flere internationale medier.
Urolighederne brød ud i de to franske byer Toulouse og Nantes, og flere mennesker blev såret. Heriblandt fem aktivister og tre politibetjente.
Politiet brugte gummikugler og tåregas mod demonstranterne, der svarede igen ved at kaste med sten og flasker med syre i, skriver nyhedsbureauet AFP.
I Toulouse blev 21 personer anholdt, mens 13 demonstranter blev tilbageholdt i Nantes.
Også i Lille, Bordeaux og Avignon var der demonstrationer mod politivold, efter at det er kommet frem, at den 21-årige dræbte aktivist Remi Fraisse havde spor af TNT på sit tøj og sin hud, hvilket indikerer, at han muligvis er blevet slået ihjel af en af politiets chokgranater.
- Der er tale om en ung mand, som blev dræbt af politiet, af staten, og vi kan ikke lade som ingenting, siger demonstranten Annaik på 23 år til AFP.
Ifølge nyhedsbureauet dpa demonstrerede 500 mennesker i Nantes. De gik gennem byen og råbte "politiet dræber" og "en betjent, en kugle, social retfærdighed".
Frankrigs premierminister har fordømt de voldelige optøjer og kaldt det "en fornærmelse af Fraisses minde", mens indenrigsministeren Bernard Cazeneuve ifølge AFP har omtalt volden som "et uacceptabelt udbrud". Han har dog siden episoden sidste søndag suspenderet politiets brug af chokgranater.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie