Irakiske myndigheder har gjort et gruopvækkende fund i byen Dujail, der ligger knapt 60 kilometer fra hovedstaden Bagdad.
En massegrav med taxachauffører.
Ifølge det lokale politi er det en organiseret morderbande, som står bag drabene, og forbrydelserne er så vidt vides uden fortilfælde i deres art og omfang.
Over de seneste to år har banden kidnappet og myrdet i alt 40 taxachauffører fra Bagdad, skriver New York Times, og det eneste formål med myrderierne synes at være noget så relativt banalt som at stjæle og sælge bilerne.
Tre mistænkte, herunder den formodede bandeleder, er blevet anholdt i sagen, som sender kuldegysninger ned ad ryggen.
Bandelederen har ifølge politiet jævnligt opsøgt en garage i Bagdad, hvor taxier holdt til. Efter at have fundet en tilfældig chauffør bad han om at blive kørt til Dujail.
Når taxien så ankom til et landligt distrikt tæt på byen, ventede andre bandemedlemmer, som slog chaufføren ihjel, begravede liget og solgte bilen.
Myndighederne har ikke nogen forklaring på, hvorfor det skulle være nødvendigt at slå chaufførerne ihjel for at stjæle taxaerne.
Netop Dujail er i forvejen kendt for massedrab, idet 148 mænd og drenge blev slået ihjel af Saddam Husseins styrker, efter at han blev forsøgt myrdet i byen tilbage i 1982.
Der bliver med jævne mellemrum fundet massegrave i Irak, som enten stammer fra Saddams rædselsregimente eller fra de senere års blodige stridigheder i kølvandet på det amerikansk-ledede invasion af landet.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie