Flere end 60 personer fra det irakiske sikkerhedsapparat er anholdt i kølvandet på de to selvmordsattentater, der i søndags dræbte 153 mennesker i Iraks hovedstad, Bagdad.
Det siger talsmand for Iraks hær, general Qasim Atta, torsdag. Han tilføjer, at 11 af de anholdte er officerer.
Bombeangrebene var rettet mod henholdsvis det irakiske justitsministerium og en bygning, som huser provinsforsamlingen i Bagdad.
En irakisk gruppe med forbindelse til det internationale terrornetværk al-Qaeda har siden taget skylden for bomberne.
Det er gruppen Den Islamiske Stat i Irak, der har taget skylden i en erklæring på internettet.
Den samme gruppe har oplyst, at den stod bag angreb nær irakiske ministerier i august, da 95 mennesker blev dræbt.
Iraks regering har sagt, at det er netop al-Qaeda-folk eller tilhængere af den tidligere diktator Saddam Hussein og hans forbudte Baath-parti, der står bag terrorbomberne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie