85-årig amerikaner presset til tilståelser i Nordkorea
En 85-årig amerikansk krigsveteran siger, at han blev tvunget til at komme med "tilståelser", mens han blev tilbageholdt i Nordkorea.
Merrill Newman fortæller i en pressemeddelelse, at han blev holdt under bevogtning på et hotel i Nordkorea i over en måned, og at den person, han blev forhørt af, sagde, at han ville blive straffet med 15 års fængsel, hvis ikke han samarbejdede.
- Enhver, der kender mig, ved, at jeg ikke kunne have gjort de ting, som de fik mig til at "tilstå", lyder det fra Newman i meddelelsen, der kommer to dage efter, at han landede i San Francisco lørdag.
Newman, der var løjtnant i Koreakrigen i 1950'erne, blev for en måned siden ført væk fra sit fly, da han var på vej til at forlade det lukkede land efter en rundrejse.
Han siger, at han undervejs på rejsen havde udvist interesse for at besøge nogle af dem, der "kæmpede i krigen" i området Mount Kuwol. Her havde han under krigen selv hjulpet med at træne guerilla-krigere.
- Nordkoreanerne virkede til at have fejlfortolket min nysgerrighed med noget mere alvorligt, mener krigsveteranen.
- Det står nu klart for mig, at nordkoreanere stadig føler mere vrede over krigen, end jeg var klar over. I bagklogskabens klare lys skulle jeg have været mere fintfølende omkring det.
Newman er af Nordkorea blevet beskyldt for "fjendtlige handlinger" mod den nordkoreanske stat. Desuden var han under mistanke for at være en "kriminel", der var indblandet i drab på civile.
Det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA skrev lørdag, at den amerikanske pensionist blev sendt hjem af humanitære årsager på grund af sin høje alder og helbredstilstand, og fordi han angiveligt har erkendt og undskyldt i sagen.
Newman er blot en blandt hundreder af turister fra USA, der besøger Nordkorea hvert år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie