Adidasansatte støder sammen med politi i Indonesien
Ansatte på en fabrik, der producerer fodtøj til tyske Adidas, stødte torsdag sammen med politiet under en strid om løn- og arbejdsforhold.
Mindst 13 mennesker blev kvæstet under konflikten, der er den seneste i en række demonstrationer på det indonesiske arbejdsmarked siden sommer.
Godt 1800 ansatte ved Panarub Benoa-fabrikken uden for Jakarta, der er underleverandør til Adidas, kræver mere i løn, udbetaling af en lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft og bedre arbejdsforhold.
- Demonstrationen i dag var brutal. Ledelsen havde forberedt sig med våben, som de kunne ramme os med, siger fagforeningsleder Kokom Komalawati.
Adskillige ansatte blev ramt af jernrør og sten under demonstrationen, hvor seks betjente også blev såret.
Indonesien har i de seneste måneder oplevet en række konflikter, hvor ansatte kræver mere i løn og bedre arbejdsforhold.
Det sker, efter at store fagforeninger har igangsat en kampagne for, at ansatte skal have del i den vækst, som indonesisk økonomi er inde i i øjeblikket.
Efter en landsdækkende endagsstrejke tidligere på måneden, der fik op imod en millioner mennesker ud på gaderne rundt om i landet, lovede regeringen i Jakarta at forbedre arbejdstagernes lønninger.
Regeringen lovede også at begrænse virksomheders brug af midlertidig ansatte, der får en langt lavere løn end fastansatte.
Adidas har opfordret Panarub Benoa til at genåbne forhandlinger med de ansatte om en lønforhøjelse, som underleverandøren er forpligtiget til at give i henhold til aftalen med Adidas.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie