Aeroflot udskifter Airbus A-321-fly kort før afgang
Et fly magen til det, der styrtede ned på Sinai-halvøen, blev skiftet ud lige før afgang grundet teknisk fejl.
Passagerne i et Aeroflot-fly måtte tirsdag gelejdes ud af flyet og ind i et andet, da personalet opdagede en teknisk fejl kun få minutter før afgang.
Det oplyser en kilde, der arbejder i lufthavnen i Moskva, til det russiske nyhedsbureau Tass.
Der er tale om et fly af typen Airbus A-321, der er magen til det, der lørdag styrtede ned på Sinai-halvøen, og som kostede 224 mennesker livet.
Flyet var tidligt tirsdag morgen på vej fra den russiske hovedstad, Moskva, til den næststørste by, Sankt Petersborg, da noget pludseligt viste sig at være galt.
Det var først, da motorerne startede, lige før flyet skulle lette, at piloten opdagede fejlen.
- Alle passagerer blev bedt om at forlade flyet, som blev erstattet med et andet, siger kilden.
Herefter kunne flyet lette uden problemer, og det er nået sikkert frem til Sankt Petersborg.
Der er fokus på russisk luftfart, efter at flyet fra selskabet Kogalymavia lørdag styrtede ned.
Det er endnu uklart, hvorfor flyet styrtede ned efter knap 30 minutter i luften. Foreløbige undersøgelser tyder på, at der var tale om en teknisk fejl, men resultatet foreligger ikke endnu.
En gren under Islamisk Stat på Sinai-halvøen har taget skylden for styrtet, men flere eksperter og myndigheder siger, at det er usandsynligt, at der skulle være tale om et terrorangreb.
Kogalymavia siger dog selv, at styrtet kun kan skyldes "eksterne faktorer."
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie