Afgået BBC-generaldirektør får fuld årsløn
Den afgåede BBC-generaldirektør, George Entwistle, vil få udbetalt en fuld årsløn, selv om han trækker sig fra sit job i forbindelse med falske pædofili-anklager mod en tidligere toppolitiker.
Entwistle, som forlod sin post i weekenden efter kun 54 dage i chefstolen, vil modtage 450.000 pund (4,2 millioner kroner) som godtgørelse.
BBC's bestyrelse siger, at betalingen er nødvendig, da Entwistle fortsætter med at arbejde, mens efterforskningen omkring den afdøde BBC-entertainer Jimmy Savile pågår.
Dette er en anden sag end den, som får Entwistle til at trække sig: Hans tilbagetræden er knyttet til falske anklager fra det populære program Newsnight.
I programmet blev en højt respekteret konservativ politiker hængt ud med falske anklager om at have misbrugt mindreårige.
Den nu pensionerede politiker, Alistair McAlpine, som var rådgiver for premierminister Margaret Thatcher i 1980'erne, vil lægge sag an mod BBC som følge af anklagerne, der er trukket tilbage.
Lønudbetalingen til Entwistle er blevet diskuteret af nogle politikere. John Wittingdale, som er konservativt medlem af parlamentet, har sagt, at man må rejse spørgsmålet, om lønudbetalingen er "passende."
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie