Guvernøren for den urolige afghanske Helmand provins, Gulab Mangal, overlever et bombeattentat onsdag, da han var på vej til begravelsen af Ahmad Wali Karzai, præsident Hamid Karzais bror, der blev skudt og dræbt tirsdag.
Også chefen for Helmand provinsens efterretningstjeneste slap uskadt fra bombeangrebet, der fandt sted ikke langt fra byen Kandahar i provinsen af samme navn, hvor begravelsen finder sted.
Bomben detonerede ikke langt fra den bilkolonne, der førte de to mænd til Kandahar. Bomben blev udløst via en fjernbetjening.
Billige vejsidebomber anvendes ofte af oprørsbevægelsen Taliban, og lokal politi formoder, at Taliban også står bag dette attentat.
Taliban har allerede taget skylden for drabet på Ahmad Wali Karzai, der blev dræbt i sit hjem tidligt tirsdag.
Ahmad Wali Karzai blev begravet i Kandahar onsdag morgen, hvor også præsident Hamid Karzai deltog sammen med andre afghanske dignitarer.
Mange tusinde beboere deltog ligeledes i begravelsen.
Ahmad Wali Karzai var en af de mest magtfulde politikere i Kandahar og i Afghanistan. Men han var en kontroversiel person, der mange gange er blevet sat i forbindelse med korruption og opiumsproduktion i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie