Afghansk politimand skød to journalister som hævn
Den afghanske politimand, der skød to journalister fra nyhedsbureauet AP, ville hævne et Nato-luftangreb på sin landsby.
Det forklarer en talsmand for politiet i den østlige provins Khost.
Den tyske fotograf Anja Niedringhaus døde øjeblikkeligt, og den canadiske journalist Kathy Gannon blev hårdt såret, da betjenten fredag åbnede ild mod den bil, de sad i.
- Naqibullah, der var kommandant ved en politikontrolpost, sagde i sin tilståelse, at han skød journalisterne for at tage hævn for et Nato-luftangreb på sin landsby i Ghorband-dalen, fortæller politiets talsmand.
De to kvinder var i gang med at dække det afghanske præsidentvalg i Tanai-distriktet på grænsen til Pakistan.
Det er et område, hvor oprørere fra Taliban er aktive på begge sider af grænsen.
De to journalister var meget erfarne krigskorrespondenter.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie