Afrikansk præsident erklærer landesorg efter massakre
Præsidenten for Den Centralafrikanske Republik, Michel Djotodia, har bebudet tre dages landesorg for at mindes de mange mennesker, som er blevet slået ihjel i den seneste sekteriske vold i landet.
Mindst 300 mennesker blev torsdag dræbt i en massakre og efterfølgende optøjer, lyder det fra Røde Kors. Flere blev slået eller hakket til døde.
Hundredvis af franske soldater er siden blevet indsat i hovedstaden Bangui for at stoppe blodsudgydelserne.
Siden et kup mod landets præsident i marts er den fattige republik havnet i kaos og anarki med daglige kampe mellem rivaliserende bander og militser. Det er delvist en religiøs konflikt mellem muslimer og kristne.
Både Frankrig og USA har advaret om, at et folkedrab kan være undervejs i Den Centralafrikanske Republik, hvis ikke den sekteriske vold bliver standset.
Den fattige og kupplagede stat har kæmpet med vold og politisk ustabilitet, siden landet blev selvstændigt i 1960.
Michel Djotodia gav meddelelsen om tre dages landesorg over national radio. Han udtrykte sin medfølelse over for "alle centralafrikanere" og forsikrede, at "situationen er under kontrol". Samtidig opfordrede han folk til vende tilbage til deres dagligdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie