Han er venner med al-Khawaja, som han mødte i Danmark i starten af 1990'erne, da de to var med til at danne en gruppe, der var i mod krigen i Irak.
- Søren Espersens udmeldinger har for at sige det på godt dansk bragt mit blod i kog. Det er fuldstændig langt ude, at han - på trods af at både regeringen, EU og USA forsøger at redde al-Khawajas liv - taler om, at man skal lade ham i stikken, siger Fathi Il-Abed.
Søren Espersen stiller spørgsmålstegn ved, om al-Khawaja er den frihedsforkæmper, som han udgiver sig for at være. Men det er Fathi Il-Abed fuldstændig sikker på, at vennen er.
- Jeg kender ham, og jeg ved, hvad han står for.
- Han er et godt og anstændigt menneske, der kæmper for demokrati og frihed, siger Fathi Il-Abed, der tidligere blandt andet har været talsmand for foreningen Demokratiske Muslimer og senere Udenrigsministeriets udsending i Mellemøsten, da Muhammedkrisen rasede.
Hos Dansk Folkeparti stiller man også spørgsmålstegn ved, om al-Khawaja ikke i virkeligheden bare er en utilfreds shiamuslim, der ønsker at vælte det sunnimuslimske styre i Bahrain. Den fortolkning kalder Fathi Il-Abed for "noget vrøvl".
- Han er på ingen måde islamist. Ja, al-Khawaja er shiamuslim, men det gør ham ikke til et dårligt menneske, siger Fathi Il-Abed og understreger, at det er vigtigt, at den danske regering fortsat kæmper for at få al-Khawaja udleveret til Danmark.
Hos Amnesty International mener kampagnekoordinator for mellemøsten, Stinne Bech, også, at Søren Espersen er på gale veje.
- Al-Khawaja har både gennem protester og gennem sit arbejde utallige gange bevist, at han kæmper for demokrati og menneskerettigheder. Han har har blandt andet arbejdet for Frontline Defenders, der arbejder for menneskerettighedsforkæmpere verden over, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie