Alle på hospitalet bar mundbind - bare ikke Pence
Den maskeløse vicepræsident Mike Pence slår sammen med læger og rådgivere ring om Dennis Nielson, der er ved at komme sig efter et sygdomsforløb med Covid-19. Mayo Clinic i Minnesota havde ellers gjort opmærksom på, at mundbind er obligatorisk inde på hospitalet. Foto: Nicholas Pfosi/Reuters
Nicholas Pfosi/Reuters
Jeg er testet for coronavirus, siger USA's vicepræsident, efter han ignorerer krav om mundbind på hospital.
USA's vicepræsident, Mike Pence har besøgt det medicinske forskningscenter Mayo Clinic. Men han syntes at have set stort på, at hospitalet kræver, at alle bærer mundbind, når de bevæger sig rundt indenfor for at hindre spredning af coronavirus.
På billeder kan man se, hvordan læger og hele Pences følge af embedsmænd er iført mundbind. Bare ikke ham.
Hospitalet i Minnesota er et stort almennyttigt forsknings- og behandlingscenter.
Det skrev på Twitter, at det tirsdag havde "informeret" vicepræsidenten om, at det er hospitalets fast politik, at man bærer mundbind.
Tweetet er efterfølgende blevet slettet.
- En del af vores praksis for at garantere din sikkerhed er at påbyde alle patienter, besøgende og ansatte at bære ansigtsmaske eller mundbind, hedder det.
Det skal forhindre smitte med Covid-19, der forårsages af coronavirus.
Pence sagde efter sit besøg på hospitalet, at han regelmæssigt lader sig teste for coronavirus.
- Eftersom jeg ikke har coronavirus, så tænkte jeg, at det var en god mulighed for mig til at være her, så jeg kunne tale med disse forskere, dette utrolige sundhedspersonale, og se dem ind i øjnene og sige tak, forklarede han.
Hans besøg fandt sted, mens USA rundede en million smittede med coronavirus.
Præsident Donald Trump har i øvrigt også meddelt, at han ikke vil bære mundbind.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned