Mindst seks militante personer er blevet dræbt i Pakistan, hvor amerikanske droner for anden gang på to dage udfører bombetogter.
Angrebet skete ved byen Dogga i Nordwaziristan tæt på den afghanske grænse, hvor to biler blev beskudt med missiler, fortæller efterretningskilder til nyhedsbureauet Reuters.
- Missilerne ramte to biler, der var på vej mod grænsen. Vi har endnu ikke nationaliteten på de seks dræbte, siger kilden og oplyser, at der kan være tale om flere omkomne.
Tirsdag dræbte et tilsvarende luftangreb fire militante i samme område, og dermed har USA for alvor genoptaget de omstridte droneangreb, der ellers har været sat i bero siden det omdiskuterede Nato-angreb på en pakistansk grænsepost den 26. november.
Her blev 24 pakistanske soldater dræbt.
Angrebet den 26. november var det seneste i et allerede anspændt forhold mellem USA og Pakistan - og det har bragt landene ud i den måske værste interne krise, siden de to lande blev enige om at arbejde sammen om at nedkæmpe militante islamister.
De amerikanske myndigheder har tidligere afvist, at opholdet i droneangrebene skulle have noget at gøre med den diplomatiske krise mellem de to nationer.
Nato er stærkt afhængig af et godt forholdt til Pakistan, da 40 procent af alle forsyningerne til Nato-styrkerne i Afghanistan fragtes gennem landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie