To amerikanske krigsskibe er nået frem til Middelhavet, oplyser en anonym amerikansk embedsmand.
Fartøjerne skal ifølge Det Hvide Hus bruges til evakueringer og muliggøre humanitære indsatser. Samtidig øger skibenes tilstedeværelse presset på Libyens leder, Muammar Gaddafi.
De to krigsskibe, USS Ponce og USS Kearsarge, der kan have hundredvis af marineinfanterister om bord, er sejlet igennem Suezkanalen og Det Røde Hav på vej mod Middelhavet.
USA har også et hangarskib, USS Enterprise, liggende i Det Røde Hav, men militæret har endnu ikke afsløret, om det vil blive sendt i kølvandet på de to krigsskibe.
De amerikanske myndigheder har gjort det klart, at alle muligheder for en løsning på krisen i Libyen er under overvejelse.
Det amerikanske militær er dog stadig hårdt spændt for i både Afghanistan og Irak, så Pentagon vil formentlig være tøvende over for en militær indgriben i Libyen, vurderer flere kilder.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie