Palæstinenserne tørster efter vand, og hovedårsagen til den nogle steder nærmest desperate vandmangel er Israels diskriminerende politik over for palæstinenserne.
Så skarp er kritikken af israelerne i en ny rapport fra Amnesty International, der bliver offentliggjort tirsdag.
Ifølge rapporten med den dramatiske titel "Tørst efter retfærdighed" ødelægger den israelske hær palæstinensernes regnvandsbassiner og giver dem ikke tilladelse til at bore efter vand. Samtidig bidrager vejspærringer til, at tankvogne har svært ved at nå frem til palæstinenserne.
Amnesty skriver i rapporten, at israelerne snupper 80 procent af vandet, og at den knap halve million bosættere på Vestbredden bruger lige så meget vand som de 2,3 millioner palæstinensere.
En rapport fra Verdensbanken tidligere på året nævner også Israel som en årsag til vandproblemerne, men påpeger også, at ineffektivitet og mangel på know-how hos de palæstinensiske myndigheder er en hovedårsag til, at vandet ikke flyder i stride strømme.
Ambassaderåd på den israelske ambassade i Danmark, Dan Oryan, anerkender, at israelerne bruger mere vand end palæstinenserne, og at israelerne af og til stopper boringer.
- Det gør vi nogle gange, hvis det kan skade drikkevandsforsyningen til Israel, siger Dan Oryan med henvisning til, at israelere og palæstinenserne ofte borer efter det sammen vand, men forskellige steder i undergrunden.
Han afviser dog, at det er hovedårsagen til, at palæstinenserne mangler vand.
Det skyldes i hans øjne først og fremmest, at de sjældent får gennemført de vandprojekter, de får tilladelse til.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie