Rapporten er særlig kritisk over for lande, der har forbudt ansigtsslør og brugen af religiøse symboler i skolerne.
- I stedet for at håndtere disse fordomme giver politiske partier og offentlige tjenestemænd alt for ofte efter for dem i sin jagt på stemmer, siger Marco Perolini, der er Amnestys ekspert inden for diskriminering.
Rapporten opfordrer til en ny lovgivning, som forbyder forskelsbehandling i arbejdslivet i Belgien, Frankrig og Holland.
- Muslimske kvinder bliver nægtet arbejde, og piger må ikke deltage i klasseundervisningen bare fordi, de bruger tørklæde. Mænd kan blive afvist bare for at have skæg, der kan forbindes med islam, skriver Amnesty i rapporten.
Som det er nu, har arbejdsgiverne mulighed for at nægte deres ansatte at bruge religiøse eller kulturelle symboler med henvisning til, at det kan irritere kunder og kolleger og være i strid med virksomhedens profil og neutralitet.
Ifølge Amnesty International er sådan et forbud i direkte modstrid med EU's egen lovgivning på området.
- EU-lovgivning forbyder diskrimination på grundlag af religion eller tro på arbejdspladsen, men den synes at være tandløs i hele Europa, hvor vi observerer højere arbejdsløshed blandt muslimer, siger Marco Perolini.
- Det er især tilfældet blandt muslimske kvinder af udenlandsk oprindelse, tilføjer han.
Skoleelever er blevet nægtet at bære tørklæde eller anden religiøs beklædning i lande som Spanien, Frankrig, Belgien, Schweiz og Holland. Amnesty International kritiserer også Schweiz for at forbyde opførelsen af minareter i forbindelse med moskeer.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie