Metoden indebærer, at de tilbageholdes, selv om deres sag ikke er blevet behandlet af en domstol, eller de er stillet for en dommer.
- Frigiv alle, der holdes tilbage ved administrativ frihedsberøvelse med mindre, at deres sag straks behandles i henhold til normale internationalt vedtagne retsregler, hedder det i erklæringen fra Amnesty International.
Administrativ frihedsberøvelse blev indført i det, der i dag er Israel, inden Israel erklærede sig som en selvstændig stat i 1948. Den gang var Israel et britisk mandatområde.
Processen indebærer, at militære domstole kan frihedsberøve personer i op til seks måneder, uden at de sigtes. Oven i dette kan frihedsberøvelsen forlænges i det uendelige uden rettergang.
Amnesty anslår, at godt 300 palæstinenser sidder i israelske fængsler, uden nogen af dem har været stillet for en dommer.
Blandt de indsatte er journalister, akademikere og menneskeretsforkæmpere.
Palæstinensiske fanger i Israelske fængsler afsluttede en lang sultestrejke den 14. maj efter løfter om, at Israel vil forbedre deres forhold.
Desuden lovede Israel, at de vil løslade alle, der holdes tilbage uden retssag, når deres nuværende tilbageholdelse udløber under forudsætning af, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen.
Siden da har israelske militærdomstole forlænget administrative frihedsberøvelse for cirka 30 personer, skriver Amnesty.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie