Apple's nye mobile iOS 6 styresystem omfatter "en fuldstændig ny løsning med landkort fra grunden, og den er smuk," siger Apple's Scott Forstall, som var med til at præsentere det nye produkt på Apples konference i San Francisco.
- Vi gør det hele selv. Vi dækker hele verden, siger Forstall om programmet, som omfatter kort med trafikoverblik i real time og tredimensionelle billeder af byer.
Med dette træk er Apple ikke længere afhængig af Googles kort til sine kortprogrammer.
Landkortene indebærer ikke nogen umiddelbar indtjening, men den bliver knyttet sammen med forventet mange søgninger efter produkter og tjenesteydelser - ikke mindst restauranter og butikker.
Iagttagere vurderer, at programmet Apple maps med tiden vil få mange til at gå væk fra Google, hvorved Apple kan reducere rivalens fortjenester.
De nye landkort kommer på markedet samtidig med en ny tyndere MacBook Pro laptop.
Den seneste udvikling understreger, at giganterne Apple og Google er inde i en intens konkurrence koncentreret omkring smartphones, cloud computing og en stadig hårdere kamp om at tiltrække de bedste programudviklere.
I San Francisco siger repræsentanter for Apple, at kunder indtil nu har downloaded over 30 milliarder apps fra Apples App Store, hvor de har kunnet vælge mellem mere end 650.000 apps - det største bibliotek i industrien.
Google har investeret enorme summer i landkort-teknologi i de senere år, som bliver brugt mere og mere på Iphones og iPads.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie