Armeniens regeringsparti nægter at vælge protestleder
Armeniens oppositionsleder, Nikol Pashinyan, har advaret om, at det vil udløse en "tsunami" fra folket, hvis den regerende elite fastholder magten. Foto: Scanpix/Vano Shlamov
Scanpix/Vano Shlamov
Det ligner en dyb politisk krise i Armenien, der har store problemer med at finde en premierminister.
Armeniens regerende Republikanske Parti meddeler tirsdag aften, at partiets parlamentarikere ikke vil stemme ja til, at oppositionsleder Nikol Pashinyan bliver ny premierminister.
Han er ellers den eneste kandidat til posten.
Pashinyan har i ugevis ført an i en protest, der har tvunget Serzh Sargsyan til at forlade premierministerposten.
Han kalder den manglende opbakning fra Det Republikanske Parti for "en fornærmelse mod befolkningen".
Landet ser nu ud til at være havnet i en meget dyb krise.
Formanden for parlamentet meddelte i sidste uge, at medlemmerne af parlamentet skulle samles til ekstraordinært møde 1. maj for at vælge ny premierminister.
Det skete efter de protester, som Pashinyan stod i spidsen for. Det var protester mod regeringen og ekspræsident Serzh Sargsyan.
Den 23. april trak Sargsyan sig som premierminister efter blot en uge på posten.
Inden han blev premierminister, havde han været præsident i ti år.
Sargsyan støttede som præsident i 2015 en forfatningsreform, der gjorde det muligt for ham at blive premierminister. Men han lovede dengang, at han ikke ville gå efter posten som regeringsleder.
Det skete alligevel, og det udløste vrede i befolkningen, der beskylder ham for at klamre sig til magten.
Efter dages protester og et bizart tv-møde mellem oppositionslederen og Sargsyan besluttede premierministeren at trække sig.
Han udvandrede fra mødet med Pashinyan, da sidstnævnte iklædt camouflagetøj og forbinding på hånden havde erklæret, at Sargsyan "var færdig".
Pashinyan er den eneste nominerede til posten som premierminister. Men han har brug for støtte fra parlamentet, hvor Sargsyan har flest støtter.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie