Australien forlænger internationalt rejseforbud
En mand løber på verdensberømte Bondi Beach forbi et skilt, der giver oplysninger om coronarestriktioner. Foto: Loren Elliott/Reuters
Loren Elliott/Reuters
På grund af coronakrisen fortsætter Australien med i vidt omfang at skærme sig selv for omverdenen.
Australien forlænger indrejseforbuddet for udlændinge med mindst tre måneder.
Formålet er at beskytte landet mod spredning af coronavirus.
Forbuddet blev meddelt tilbage i marts, hvor også australiere og folk med permanent opholdstilladelse blev forbudt at forlade landet, medmindre de fik en undtagelse.
Sundhedsminister Greg Hunt oplyser, at en såkaldt "kriseperiode" er forlænget mindst indtil 17. december.
Det er sket på baggrund af vejledning fra et rådgivende sundhedsudvalg, som mener, at "både den nationale og internationale covid-19-situation udgør en uacceptabel offentlig sundhedsrisiko".
- Forlængelsen af kriseperioden er et passende modsvar til den risiko, siger Hunt.
Med beslutningen bliver også regelmæssige internationale fly- og krydstogtsruter suspenderet.
Samtidig skal det under "kriseperioden" sikres, at en række nødvendige varer er tilgængelige for befolkningen.
Oppositionen i landet er kommet med en sønderlemmende kritik af de hårde grænserestriktioner.
Særligt mener de, at det er uacceptabelt, at i omegnen af 23.000 australiere menes at være strandet uden for landet.
Indenrigstalsmand for oppositionspartiet Labor Kristina Keneally beskylder fredag premierminister Scott Morrison for "at lade folk i stikken".
I juli satte regeringen en øvre grænse på 4000 ugentlige indrejser i landet.
Samtidig begyndte delstater at lade folk betale selv for to uger obligatorisk karantæne på hoteller ved indrejse.
Fredag vil der blive truffet en beslutning om, hvorvidt man måske skal øge antallet af tilladte indrejser.
I alt 737 coronapatienter er døde, og 26.049 har fået foretaget en positiv test i landet ifølge de seneste officielle tal.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie