Ban Ki-moon: Assad har begået mange forbrydelser
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, siger, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, "har begået mange forbrydelser mod menneskeheden".
Det er den hidtil skarpeste melding fra generalsekretæren om Assads rolle i den syriske borgerkrig.
Ban siger samtidig, at en FN-rapport, som offentliggøres i næste uge, vil bekræfte, at der blev anvendt kemiske våben mod en oprørskontrolleret forstad til Damaskus i sidste måned.
- Jeg mener, at rapporten vil være en overvældende - meget overvældende - indberetning om, at kemiske våben blev brugt, selv om jeg ikke kan sige det offentligt på et tidspunkt, inden jeg modtager rapporten, forklarer han under et møde i FN.
Men Ban fastslår med sikkerhed, at Assad har begået krigsforbrydelser.
Rapporten fra FN-inspektørerne under svenskeren Åke Sellströms ledelse vil ikke navngive, hvem som stod bag angrebet.
Det er kun våbeninspektørernes opgave at fastslå, om der er anvendt kemiske våben.
USA og de vestlige lande giver Assad skylden for angrebet, mens Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at "der er al mulig grund til at tro", at det var de syriske oprørere, som stod bag.
To vestlige diplomater fortæller, at de har en stærk forventning om, at FN-inspektørerne vil bekræfte USA's oplysning om, at det var nervegassen sarin, der blev brugt i Damaskus-forstaden.
Ifølge USA mistede over 1400 mennesker livet.
Frankrigs FN-ambassadør, Gerard Araud, fortalte tidligere på ugen, at FN-rapporten formentlig offentliggøres mandag.
Præsident Assad sagde torsdag, at han er klar til lade de syriske lagre af kemiske våben underkaste international kontrol. Samtidig tilslutter Syrien sig den internationale traktat mod kemiske våben.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie