Banksy afslører sit tredje gademaleri med dyremotiv på tre dage
Folk går forbi og tager billeder af et vægmaleri, som den anonyme graffitikunstner Banksy onsdag har løftet sløret for på sin Instagram-profil. Det er det tredje vægmaleri med et dyremotiv på tre dage, som er dukket op i London. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Det kan være begyndelsen på større serie af værker med dyremotiver, siger BBC-journalist om ny Banksy-kunst.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Graffitikunstneren Banksy har onsdag afsløret sit tredje kunstværk i London på tre dage.
Alle tre gange har motivet været mørke silhuetter af dyr.
Værkerne er blevet afsløret af Banksy selv på den sociale platform Instagram.
Banksy har ikke skrevet noget til opslagene på Instagram, men blot delt billeder af værkerne, som kunstneren altså regnes for at stå bag.
Mandag var det en ged på toppen af en væg. Tirsdag var det to elefanter med deres snabler strakt mod hinanden.
Annonce
Onsdag har Banksy så lagt et billede op af tre aber, som svinger fra en bro.
Ifølge James Peak, som står bag BBC's podcast "The Banksy Story", kan det være begyndelsen på en ny serie af værker fra den anonyme gadekunstner.
En mand fotograferer kunstneren Banksys gademaleri af to elefanter med snablerne vendt mod hinanden i London. Det var Banksys kunstværk med dyremotiv nummer to, som han afslørede tirsdag. Foto: Mina Kim/Reuters
- Det ville være så spændende, hvis der var en ny række af værker på vej, som dukker op rundt omkring i London de kommende dage eller uger, siger Peak til radioprogrammet "Today" på BBC Radio 4.
- Det kunne ligne ham, siger James Peak.
Den hemmelighedsfulde kunstner, hvis identitet er ukendt, begyndte som graffitimaler i byen Bristol, men er med tiden blevet verdenskendt.
Blandt de mest kendte værker er "Girl With Balloon" af en pige, der rækker ud efter en hjerteformet ballon.
Andre kendte værker er "Kissing Coppers" af to kyssende politimænd og en demonstrant, der kaster med blomster på Vestbredden.
Fordi Banksy ikke selv har skrevet noget til billederne på Instagram, fyger det med teorier på sociale medier om meningen bag værkerne.
Nogle mener, at aberne er en henvisning til de tre vise aber, som i japansk kultur også er kendt som zansuru.
Mandag dukkede et vægmaleri af en ged op på en bygning i det vestlige London. På Instagram har den hemmelighedsfulde kunstner Banksy delt et billede af værket, som han anses for at stå bag. Foto: Toby Melville/Reuters
De tre aber holder sig henholdsvis for ører, øjne og mund og omtales også som "ikke høre, ikke se, ikke tale"-aberne. Det gør de dog ikke i Banksys værk.
Annonce
På sociale medier bliver der også gættet på, at værkerne rummer et budskab om, at storbyen er en jungle, eller en kritik af fremmedgørelsen fra naturen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie