Beboere på koreansk ø i beskyttelsesrum

Beboerne på den sydkoreanske ø Yeonpyeong, der tirsdag blev ramt af nordkoreansk artilleri, har fået besked på at søge i beskyttelsesrum, oplyser flere øjenvidner.

Samtidig oplyser det sydkoreanske nyhedsbureau, Yonhap, at Nordkorea har gjort jord-til-jord missiler klar til affyring og rykket jord-til-luft missiler frem mod grænsen til Sydkorea.

Det sker netop som USA og Sydkorea har indledt en fælles flådeøvelse i Det Gule Hav - en øvelse, der af Nordkorea ses som en provokation, og landet har truet med "konsekvenser", hvis øvelsen gennemføres.

/ritzau/Reuters

Beboerne på den sydkoreanske ø, der tidligere på ugen blev bombet af Nordkorea, er søgt i beskyttelsesrum.

Offentliggjort Sidst opdateret