Bedragerianklaget kryptobaron lader sig udlevere til USA
30-årige Sam Bankman-Fried er gået med til at blive udleveret til USA, hvor han er anklaget for bedrageri.
Sam Bankman-Fried, den 30-årige stifter af den kollapsede kryptobørs FTX, har indvilget i at lade sig udlevere til USA, hvor han står anklaget for en række forbrydelser i forbindelse med sine selskaber.
Det siger to af hans advokater mandag til en række amerikanske medier, heriblandt The New York Times.
Udmeldingen kommer, bare få timer efter at hans advokater havde bedt om at se amerikanernes anklageskrift mod ham, før de ville træffe en beslutning.
Men Bankman-Fried har øjensynligt vendt på en tallerken og accepteret, at han skal for retten i USA.
- Vi vil som hans juridiske hold nu forberede de nødvendige dokumenter for at sætte den retlige proces i gang, siger den ene af hans advokater, Jerome Roberts.
- Hr. Bankman-Fried ønsker at gøre det godt igen over for kunderne, og det er det, som ligger bag beslutningen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie