Belgisk politi går ind i dansk terrorsag

De belgiske myndigheder har indledt en efterforskning af den mand, der mistænkes for at have sprængt en bombe på Hotel Jørgensen i København.

- En parallel undersøgelse er blevet åbnet, som det altid er tilfældet i denne type sager, hvor den mistænkte har belgiske papirer eller er belgisk statsborger, siger en talskvinde for den belgiske anklagemyndighed.

Dansk politi har indtil videre intet oplyst om mandens identitet, eller at han skulle have belgiske papirer.

Ifølge det belgiske dagblad Het Nieuwsblad benyttede den mistænkte et belgisk pas med et falsk navn.

/ritzau/AFP

De belgiske myndigheder har indledt en efterforskning af den mand, der mistænkes for at have sprængt en bombe på Hotel Jørgensen i København.

Offentliggjort Sidst opdateret