Berlin-bank plyndret af tunnel-tyve
Ukendte gerningsmænd er forsvundet med et ukendt beløb - og måske også andre ting end penge - fra en afdeling af banken Berlin Volksbank.
Det er en filial i Steglitz, en sydvestlig forstad til den tyske hovedstad, Berlin, der har haft besøg af tyveknægte.
Politiet siger, at de kom ind i banken via en 30 meter lang tunnel, som de havde gravet fra en parkeringskælder til bankens rum for sikkerhedsbokse.
Og her har tyveknægtene så tiltvunget sig adgang til sikkerhedsbokse, der er blevet tømt for indhold, siger en polititalskvinde.
- Tunnelen var professionelt lavet, siger hun og tilføjer, at det nok har taget nogen tid at grave den.
Tunnelen blev først fundet, da beboere i området opdagede, at der mandag morgen kom røg op fra parkeringskælderen.
Så blev brandvæsnet tilkaldt, og tunnelen blev fundet.
Talskvinden siger, at forbryderne formentlig stak ild til gerningsstedet for at skjule spor.
Området har tidligere oplevet forbrydere i tunneler. Tilbage i 1995 trængte fire røvere via en tunnel ind i en bank i nabodistriktet Zehlendorf og tog 16 gidsler.
Gidseldramaet endte i øvrigt fredeligt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie