Den meget omtalte strid mellem l'Oreal milliardæren Liliane Bettencourt og hendes datter, Francoise Meyers-Bettencourt, om kontrollen med over 30 procent af aktierne i kosmetikgiganten l'Orea,l synes slut.
Mandag tildelte en domstol Francoise Meyers-Bettencourt kontrollen over sin mors forretninger og formue. Desuden blev den 88-årige Liliane Bettencourt reelt umyndiggjort, da hun fremover skal være under opsyn af sine børnebørn.
Det siger Francoise Meyers-Bettencourts advokat.
Afgørelsen kommer tre år efter, at Francoise Meyers-Bettencourt bad domstolen om at umyndiggøre den aldrende Liliane Bettencourt, fordi moderen blev økonomisk udnyttet, og fordi hendes mentale tilstand var usikker.
Liliane Bettencourts advokat siger, at han er skuffet over afgørelsen, og at han med sikkerhed vil appellere dommen.
Striden mellem mor og datter om Frankrigs anslået tredje største private formue brød ud i offentligheden for godt tre år siden, da Francoise Meyers-Bettencourt sagde, at hendes mor blev udnyttet af en kreds omkring hende. Blandt andre den kendte fotograf Francois-Maria Banier.
Franske medier skrev i weekenden, at Liliane Bettencourt lider at let demens og begyndende Alzheimer.
Striden blev midlertidigt afblæst i vinter, hvor mor og datter indgik en våbenhvile. Men i sommer brød striden ud igen, da Liliane Bettencourt anklagede sin datter for at være psykisk ustabil.
Sagen er også blevet efterforsket af politiet, da Liliane Bettencourt mistænkes for at have snydt i skat og for ulovlig at have betalt penge til præsident Nicolas Sarkozys regeringsparti UMP.
Det anslås, at Bettencourt-familien har en formue på 16 milliarder euro svarende til knap 120 milliarder kroner.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie