En bilbombe eksploderede fredag foran en restaurant i byen Peshawar i det nordvestlige Pakistan. 10 er såret.
Eksplosionen i bydelen Hayatabad skete kun nogle timer efter, en selvmordsbomber udløste sin sprængladning foran en militær flybase i byen Kamra på hovedvejen mellem Peshawar og hovedstaden Islamabad.
- Det er en bilbombe. Der er 10 mennesker såret, og eksplosionen skete på parkeringspladsen foran en restaurant i Hayatabad, siger en talsmand for politiet.
Bilen ligger fuldstændig knust foran restauranten, som råder over selskabslokaler til bryllupsfester og egen swimmingpool.
Peshawar og de klanstyrede områder i det nordvestlige Pakistan har de seneste uger været rystet af flere bomber. Alene i denne måned har terrorangreb fra radikale islamister kostet 190 mennesker livet.
Talibanoprørere og al-Qaeda sættes i forbindelse med bomberne. Der gættes på, at det er en gengældelse for den militære storoffensiv, den pakistanske hær har indledt i grænseregionen Waziristan mod Taliban og al-Qaeda.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie