Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt, kalder på sin blog lørdagens bombesprængninger i Stockholm for terrorforsøg.
- Det var et højst foruroligende forsøg på et terrorangreb i en del af det indre Stockholm, som var fuld af mennesker. Det mislykkedes, men det kunne have været en virkelig katastrofe, skriver Carl Bildt på sin blog.
Den svenske hovedstad blev lørdag eftermiddag ramt af to bombesprængninger. Klokken 16.50 eksploderede en Audi i Olof Palmes Gata, og omkring et kvarter senere blev der kort derfra meldt om endnu en eksplosion.
Lidt efter blev der fundet en død mand ikke langt fra den eksploderede bil. Den dræbte sprængte sig selv i luften, siger politiet i Stockholm til det svenske nyhedsbureau TT.
Kort før eksplosionerne fik TT en e-mail, hvori en mand siger, at det er "på tide at slå til".
Der henvises til, at svenskerne er stille omkring kunstneren Lars Vilks, som blandt andet har tegnet muslimernes profet Muhammed som en hund, og desuden er tavse om de svenske soldater i Afghanistan.
Mailen blev også sendt til den svenske sikkerhedstjeneste, Säpo, der i første omgang ikke ville kommentere mailen, som indeholder lydfiler på både svensk og arabisk.
Men kort før midnat oplyste Katarina Sevcik fra Säpos presseafdeling, at man "tidligere på dagen" havde modtaget en mail. Hun ville dog ikke oplyse, hvornår den var blevet læst af sikkerhedstjenesten.
- Vi har fået en mail, som vi er ved at undersøge, siger hun til TT. Hun vil ikke bekræfte, om mailen har noget med eksplosionerne at gøre.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie