Seks af Osama bin Ladens børn og den ene af hans koner, der har været savnet siden 2001, befinder sig i husarrest i Iran.
Det skriver avisen Asharq al-Awsat i Saudi-Arabien, som har talt med et familiemedlem.
- Indtil for en måned siden vidste vi ikke, hvor vores søskende var, siger den 29-årige Omar bin Laden, der er terrorlederens fjerde søn.
Omar bin Laden bor i Qatar, og han beretter, at hans først fik nys om familien, da han for en måned siden blev ringet op af sin 29-årige bror Uthman. Det var en ung iraner, der havde lånt ham sin mobiltelefon, så han kunne ringe til sin bror.
Uthman fortalte, at han sammen med sin fem søskende og moderen Khairriya har siddet i husarrest i Teheran. Det er lykkedes en af hans søstre, den 17-årige Iman, at søge om asyl på den saudiske ambassade i Teheran, hvor hun har opholdt sig de sidste 25 dage. Det bekræfter den saudiske ambassade, men det er ikke lykkedes at sikre hende udrejsetilladelse.
Omar bin Laden fortæller, at fem af hans fars andre børn bor i Saudi-Arabien, mens hans egen mor, Najwa, lever i Syrien med tre af hans søskende.
En talsmand for Irans udenrigsministerium vil ikke afkræfte oplysningen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie