Blodig minestrejke i Sydafrika er slut
Minearbejderne i Marikana-platinminen i Sydafrika er tæt på at afslutte deres strejke, efter at de har indgået en aftale med mineselskabet Lonmin, der sikrer dem lønstigninger på op mod 22 procent.
Samtidig lover selskabet, at der ikke vil ske fyringer blandt minearbejderne.
Aftalen, der blev underskrevet tirsdag aften, afslutter seks ugers til tider blodig strejke.
Siden begyndelsen af august, da minearbejderne indledte deres strejke med krav om højere løn, er 45 mennesker blevet dræbt i minen.
Blandt ofrene er 34 mennesker, der blev dræbt af skud fra politiets pistoler, da betjente blev sendt til minen under en voldsom demonstration i midten af august.
Sydafrikanske medier hylder aftalen, men advarer om, at den kan skabe en farlig præcedens.
- Afslutningen på Lonmin-strejken er noget, vi alle bør glæde os over, men den måde, striden er blevet løst på, kan give arbejdere en skabelon, de kan bruge andre steder. Det er smittefaren, skriver en kommentator i avisen Business Day.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie