Boeing-fly lastet med fisk er styrtet ned i Colombia
Mindst tre personer er omkommet, da et fragtfly tirsdag styrtede ned i Colombia. 28. november mistede 71 personer livet, da et passagerfly (foto) styrtede ned, kort før det skulle lande i Medellin. Foto: AP/Luis Benavides
AP/Luis Benavides
Fragtfly er styrtet ned i Colombia. Ifølge avis har to personer overlevet, selv om flyet eksploderede.
Mindst tre besætningsmedlemmer på et colombiansk fragtfly er omkommet, da deres fly tirsdag styrtede ned efter få minutter i luften.
Det oplyser de colombianske luftfartsmyndigheder ifølge avisen El Tiempo. Flyet, af typen Boeing 727, havde en besætning på seks.
Selv om flyet ifølge videooptagelser af ulykken brød i brand og eksploderede ved mødet med jorden, er to personer ifølge de foreløbige oplysninger sluppet fra ulykken med kvæstelser, fremgår det.
Det sidste besætningsmedlem er der ikke redegjort for. Flyets pilot er blandt de omkomne.
Ulykken skete omkring klokken 17.15 lokal tid. Årsagen kendes endnu ikke.
Fragtflyet, der var lastet med hovedsageligt fisk, var netop lettet fra lufthavnen i byen Puerto Carreño med kurs mod hovedstaden Bogotá, da det styrtede ned cirka otte kilometer fra lufthavnen. Flyet ejes af firmaet Aerosucre.
Det er den anden luftfartsulykke i det sydamerikanske land inden for kort tid.
28. november omkom 71 mennesker, da et fly, der var chartret af en brasiliansk fodboldklub, styrtede ned bare få kilometer fra dets destination, lufthavnen i Medellin. Mangel på brændstof menes at have været skyld i ulykken.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie