En pakkebombe, der var klar til at eksplodere, er blevet fundet i en tom togvogn på en undergrundsstation i Rom.
Bomben er blevet detoneret af bomberyddere, oplyser en talsmand for Roms byråd.
- Den var klar til at eksplodere. Den ser ud til at kunne være blevet aktiveret via fjernbetjening, for den havde en antenne, siger talsmanden Giampaolo Polizzaro.
Myndighederne siger, at bomben var sammensat af krudt og metalrør og var skjult i en skoæske under et togsæde.
Bomben blev fundet på metrostationen Rebibbia, der er sidste stop på linje B i udkanten af den italienske hovedstad. Det var en af metroselskabets ansatte, der fandt bomben, efter at de sidste passagerer var stået af.
Sikkerhedsfolk blev tilkaldt og afspærrede det område, hvor pakkebomben blev fundet, men stationen blev ikke evakueret.
Sikkerheden er blevet optrappet i Rom efter de voldelige regeringsfjendtlige demonstrationer i sidste uge og forud for nye planlagte demonstrationer onsdag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie