Bombe sårer 24 i Thailand på årsdag for militærkup
Ved indgangen til Phramongkutklao Hospital i Bangkok kigger folk ind, efter en bombeeksplosion har såret over 20 mennesker indenfor. Foto: /ritzau/AP/Sakchai Lalit
/ritzau/AP/Sakchai Lalit
Bombe eksploderer på hospital i Bangkok, der primært benyttes af pensionerede officerer.
En bombeeksplosion på et hospital i Thailands hovedstad, Bangkok, har såret 24, oplyser politiet.
Bomben detonerede på treårsdagen for militærkuppet i 2014.
Ingen har taget skylden for bomben på Phramongkutklao Hospital, der primært benyttes af pensionerede officerer.
- Det var en bombe. Vi fandt stumper, der var brugt til at fremstille bomben, siger en sprængningsekspert i politiet.
- Lige nu er myndighederne ved at tjekke overvågningskameraerne, fortæller han.
Ifølge regeringens talsmand er 24 kommet til skade ved eksplosionen.
Udenrigsministeriets Borgerservice i København skriver på Twitter, at ingen danskere er kommet til skade ved eksplosion i Bangkok.
Bomben eksploderede klokken 10 om formiddagen. I første omgang var der mistanke om, at lækket gas var skyld i eksplosionen,
Men da politiets sprængeksperter undersøgte stedte nærmere i løbet af eftermiddagen, kunne de fastslå, at det havde været en bombe, skriver avisen Bangkok Post.
Bomben var placeret i et venteværelse, der benyttes af pensionerede officerer,
En del glasfacader knustes ved eksplosionen. Der udbrød panik, og røg spredte sig i hospitalets korridorer. Men der var ingen flammer.
Det formodes, at gerningsmændene har anbragt sprængladningen i en container, siger talsmanden for politiets sprængningseksperter.
Der er på gerningsstedet fundet dele af batterier og ledninger, der kan være brugt til at fremstille bomben.
Thailand har været et stærkt splittet land siden militærkuppet 22. maj 2014. Med nye sikkerhedslove har militærregeringen været i stand til at holde de fleste kritikere i skak.
Det er kun en uge siden, at en mindre bombe sprængtes foran nationalteateret i Bangkok og sårede to mennesker.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie