En bombetrussel har fået norsk politi til at stoppe togtrafik til Gardermoen lufthavn uden for Oslo, skriver VG på sin netavis.
- Vi har modtaget information om, at der skal være sprængstof om bord på et tog, der står på spor 1 på Gardermoen station, siger politiets operationsleder Ola Magna Mæle til VG.
Politiet er nu ved at undersøge, om der kan være alvor bag truslen.
- Foreløbig har vi evakueret toget og stationen, siger Mæle.
Bombetruslen var skrevet på et stykke papir, som blev fundet i et tog fra Oslo, der holdt på Gardermoen station, oplyser Jo Kobro, der er informationschef ved lufthavnen.
- Jernbanestationen er evakueret. Men ellers får det ingen indvirkning på flytrafikken, siger Kobro til VG.
Han tilføjer, at den værste juletravlhed i lufthavnen er overstået.
Al togtrafik forbi lufthavnen er stoppet, hvilket i første omgang påvirker regionaltog mellem Lillehammer og Skien, skriver nyhedsbureauet NTB.
Der er sat busser og taxier ind til at fragte passagerer til og fra lufthavnen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie