Borgmestre får livstid for folkedrab i skelsættende dom

En fransk domstol har idømt to tidligere borgmestre fængsel på livstid for deres forbrydelser i Rwanda.

De to borgmestre, 58-årige Octavien Ngenzi og hans efterfølger 64-årige Tito Barahira, var anklaget for at stå bag massemordet på omkring 2000 flygtninge, som skjulte sig i en kirke i deres landsby Kabarondo. Her blev de slået og hakket ihjel.

Mændene blev senere pågrebet i Frankrig.

Retten har fundet begge skyldige i forbrydelser mod menneskeheden, massive og systematiske henrettelser uden retssag og folkedrab.

De to tidligere borgmestre virkede upåvirkede og nægter sig fortsat skyldige.

Dommen betegnes som skelsættende, fordi det er den hidtil hårdeste dom for folkedrab i Frankrig.

I 2014 fik en tidligere rwandisk kaptajn 25 år i isolationsfængsel for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Op mod 30 sager med forbindelse til folkedrabet i Rwanda verserer i franske retssale. Det oplyser den internationale menneskerettighedsgruppe International Federation for Human Rights.

Konflikten i Rwanda begyndte 6. april 1994. Rwandas præsident Juvenal Habyarimanas fly blev ramt af to missiler nær lufthavnen i hovedstaden Kigali. Præsidenten blev dræbt, og det indledte udslettelsen af tutsier.

Folkedrabet var planlagt af en lille hutuelite. De ønskede ikke at dele magten med tutsierne. Hutuerne stod bag en hadefuld mediekampagne, der opfordrede alle hutuer til at gøre deres pligt og dræbe tutsierne.

I løbet af 100 dage - fra 6. april til 18. juli - blev omkring 800.000 mennesker slået ihjel. Cirka to millioner flygtede til nabolandene, og mange døde af sygdomme i flygtningelejre.

Sagerne har særlig interesse for flere afrikanske iagttagere. Flere frygter nemlig, at en lignende situation kan opstå i Rwandas naboland Burundi, hvor der er også er konflikter mellem hutuer og tutsier.