Bostonfamilie blev hårdt ramt af bomberne
En otteårig dreng var blandt dødsofrene ved bombeeksplositionerne , som har dræbt tre personer i forbindelse med Boston -Marathon. Avisen The Boston Globe skriver, at den dræbte var Martin Richard, hvis far deltog i løbet.
Drengen blev dræbt, da han stod og ventede på at komme til at omfavne sin far, når denne nåede i mål.
Drengens mor og søster blev hårdt såret, mens en anden søster slap uskadt.
Faren Bill er en højt værdsat leder i lokalsamfundet Ashmont i Boston-forstaden Dorchester, skriver avisen. Allerede mandag aften var mange samlet i en restaurant for mindes den dræbte dreng.
- De bidrog på mange måder, og der er derfor et meget stort fremmøde, sagde den lokale politiker Ayanna Pressley, som kaldet situationen "surrealistisk, tragisk og helt ubegribelig."
- Alle her prøver at trøste hinanden, tilføjede hun.
En 78-årig mand, der var ved at nå frem til mållinjen ved Boston Maraton, blev kastet til jorden af trykket fra den ene af de to eksplosioner.
- Da den voldsomme eksplosion skete, ramte chokbølgen hele min krop, siger den 78-årige Bill Iffrig fra staten Washington.
- Mine ben gav efter, men jeg følte ingen stærke smerter, tilføjer Iffrig, som blev hjulpet i mål af organisatorerne.
Han var en af de omkring 17.000 løbere, som afsluttede løbet, inden eksplosionerne udløste et blodigt kaos. Omkring 6000 var stadig ikke nået i mål og blev dirigeret væk fra målområdet efter bombesprængningerne.
Over 27.000 deltog i løbet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie