British Museum mistænker ansat for at stjæle kulturskatte
British Museum blev stiftet i 1753 og er et af verdens største og ældste museer. (Arkivfoto). Foto: Daniel Leal/Ritzau Scanpix
Flere genstande - herunder smykker og ædelsten - er forsvundet fra et af verdens største og ældste museer.
En ansat på British Museum i London er blevet fyret og mistænkes for at have stjålet værdifulde genstande fra museet.
Det skriver det britiske medie BBC.
Politiet er ved at efterforske sagen, hvor flere af museets genstande er blevet meldt "forsvundet, stjålet eller beskadiget".
The British Museums direktør, Hartwig Fischer, siger, at museet vil gøre alt, hvad det kan, for at skaffe de forsvundne genstande tilbage.
- Det her er en højst usædvanlig hændelse.
- Jeg ved, at jeg taler for alle kolleger, når jeg siger, at vi tager beskyttelsen af alle genstande i vores varetægt ekstremt alvorligt.
Blandt de forsvundne kulturskatte er guld, smykker og ædelsten.
Genstandene daterer sig til mellem det 15. og det 19. århundrede.
Størstedelen af genstandene blev opbevaret i et lagerrum og har ikke været udstillet længe. De blev primært opbevaret af akademiske og forskningsmæssige årsager, oplyser British Museum.
George Osborne, formand i British Museum, understreger ligesom direktøren, at der bliver gjort en stor indsats for at komme til bunds i sagen.
- Vi har indkaldt politiet og indført tiltag for at styrke sikkerheden.
- Vi har iværksat en uafhængig undersøgelse af, hvad der er sket, og hvad vi kan lære af det. Vi har brugt alle vores disciplinære værktøjer til at håndtere situationen med den person, som vi mener er ansvarlig, siger han ifølge BBC.
British Museum i Storbritanniens hovedstad, London, blev stiftet i 1753. Det er et af verdens ældste og største museer.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie