Britiske turister bortført i Egypten
To britiske turister, der var på vej på badeferie i Egypten, er blevet bortført af bevæbnede klanmedlemmer på Sinai-halvøen.
Turisterne var på vej i bil fra hovedstaden Kairo til et strandhotel i den populære ferieby Sharm el-Sheikh, da de stoppede for at hæve penge i Ras es-Sidr.
Her blev de overfaldet og bortført af gerningsmændene, som kræver, at fire fanger, der sidder fængslet i Alexandria for våbensmugleri, bliver løsladt.
Det isolerede ørkenområde er vældig populært blandt udenlandske turister. Sikkerheden er dog dalet kraftigt, siden præsident Hosni Mubarak blev væltet af et folkeligt oprør i marts 2011.
Klanmedlemmer i området har angrebet politistationer, blokeret adgangen til byer og taget gidsler i et forsøg på at vise deres utilfredshed med regeringen i Kairo og få løsladt deres fængslede kammerater.
I februar sidste år blev to amerikanske kvinder bortført på Sinai-halvøen. De blev frigivet få timer senere efter en kort forhandling med de egyptiske myndigheder.
To andre amerikanere blev bortført i maj samme år, og samme skæbne overgik to amerikanske turister i juli.
I begge tilfælde blev gidslerne frigivet i løbet af få dage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie