Et solidt flertal af medlemmerne i parlamentet i Madrid har stemt for at ændre forfatningen.
316 parlamentarikere stemte fredag for en reform, som indføjer i forfatningen, at statsbudgettet fremover skal balancere. Fem stemte imod, mens en halv snes udvandrede.
En lov, der ledsager forfatningsændringen, vil gælde fra den 30. juni næste år og fastsætter, at underskuddet på budgettet fra 2020 højest må være 0,4 procent af bruttonationalproduktet.
Forfatningsændringen er ikke på plads endnu, da den også skal godkendes af Senatet, parlamentets overhus.
Senatorerne tager stilling i næste uge, og også her ventes ændringen vedtaget.
Det er den omfattende økonomiske krise, som Spanien er ramt af, der har ført til forfatningsændringen.
Den skal skabe ro på markederne og tillid til, at spanierne får ro i eget hus.
Krisen fik i sidste uge de regerende socialister og det konservative oppositionsparti til at lægge deres stridigheder på hylden og enes om forfatningsændringen og en hurtig behandling af sagen.
Der er parlamentsvalg i Spanien den 20. november.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie