Bulgarien og Rumænien tilslutter sig delvist Schengen
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger, at det er et "historisk øjeblik", at Bulgarien og Rumænien fra marts vil have åbne grænser til Schengen-området i luften og til søs. (Arkivfoto). Foto: Jean Bizimana/Reuters
I luften og til søs vil Bulgarien og Rumænien have åbne grænser. Drøftelser om landegrænserne fortsætter.
Bulgarien og Rumænien vil fra marts 2024 have åbne grænser til Schengen-området i luften og til søs.
Det oplyser EU-Kommissionen lørdag i en pressemeddelelse.
Drøftelser om yderligere at ophæve kontrollen ved de indre landegrænser vil fortsætte i det kommende år.
- I dag markerer et historisk øjeblik for Bulgarien og Rumænien, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
- Dette er et kæmpe fremskridt for begge lande og for Schengen-området som helhed.
Schengen-området skal sikre fri passage over grænserne mellem de lande, som er med i aftalen - herunder Danmark.
Torsdag oplyste Rumænien og Bulgarien, at de var blevet enige med Østrig om en delvis Schengen-tilslutning. Det blev ikke umiddelbart bekræftet af Østrig, som tidligere har modsagt sig en udvidelse af Schengen-zonen, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Ulovlig våbenhandel samt narkotika- og menneskesmugling foregår ofte via ruter i Rumænien og Bulgarien. EU-Kommissionen siger dog, at en grundig undersøgelse viser, at landene opfylder Schengen-kravene, skriver NTB.
Og i pressemeddelelsen skriver EU-Kommissionen videre, at Bulgarien og Rumænien er klar til at blive en del af Schengen-området.
- Kommissionen bekræftede først, at både Bulgarien og Rumænien var klar til at blive en del af Schengen-området uden indre grænsekontrol i 2011.
- Siden da har Bulgarien og Rumænien fortsat demonstreret, at de opfylder betingelserne for at blive Schengen-medlemmer, lyder det.
Begge lande blev medlem af EU i 2007 og er altså begge i gang med at tilslutte sig Schengen-området.
EU-Kommissionen mener, at de to landes tiltræden vil styrke rejsevirksomhed, handel og turisme samt yderligere styrke det indre marked.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie