I et interview med BBC siger den nye britiske premierminister, David Cameron, at hans koalitionsregering må udarbejde en bredere regeringsaftale, som dækker flere områder, i de kommende uger.
Han understreger samtidig, at regeringens vigtigste opgave er at gribe ind over det rekordstore budgetunderskud på 11 procent af bruttonationalproduktet.
Efter parlamentsvalget, hvor intet parti fik absolut flertal i underhuset, er Camerons konservative parti gået sammen med centrum-venstre partiet De Liberale Demokrater.
Det er i weekenden kommet frem, at der er tiltagende uro hos liberaldemokraterne, hvis tidligere leder, Charles Kennedy, ikke vil give sin støtte til koalitionen med de konservative.
Kennedy siger, at han er bekymret for, at samarbejdet med højrefløjspartiet for al fremtid vil ødelægge mulighederne for en progressiv alliance med arbejderpartiet Labour.
Kennedy skriver i en artikel i avisen The Observer søndag, at han ikke stemte for koalitionsaftalen, da den blev diskuteret i partiets parlamentsgruppe. Også andre tidligere partiledere, Paddy Ashdown, Menzies Campbell og David Steel, er stærkt skeptiske over for den nye koalition.
- For nogen af os føles det, som om vort politiske kompas er forvirret nu, skriver Kennedy, mens Steel skriver, at medlemmerne i hans lokale parti er rasende over den aftale, som partilederen Nick Clegg har indgået med Cameron.
Han understreger dog, at Nick Clegg ikke havde noget alternativ.
Clegg har sagt, at partiet var nødt til at sikre en regering, som kan håndtere landets økonomiske problemer.
Ifølge avisen Daily Telegraph har en række partimedlemmer på græsrodsniveau forladt partiet De Liberale Demokrater i protest.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie