Personer, der er tæt på Libyens leder, Muammar Gaddafi, har taget kontakter til Libyens allierede forskellige steder i verden for at se, hvorvidt de kan redde sig ud af deres situation, siger USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, til tv-stationen ABC News.
Clinton siger, at det er uklart, hvor seriøst Gaddafi undersøger mulighederne for eksil.
- Noget af det er teater, og det er delvist blot en del af hans adfærd. Det er til en vis grad uforudsigeligt. Men der er også en reel udforskning af, hvad der er hans muligheder. Vi vil gerne tilskynde ham, siger Clinton.
Gaddafi talte samtidig til tilhængere i den libyske hovedstad, hvor han svor, at Libyen vil besejre fjenden med alle midler.
- Vi vil stå sejrrige til sidst, hedder det i den kortfattede erklæring fra Gaddafi.
Præsident Barack Obama var samtidig ved at gøre klar til at forlade Sydamerika. Den amerikanske leder afkortede sit besøg i San Salvador med to timer for at holde en telefonkonference med sine sikkerhedsrådgivere, inden han skulle flyve tilbage til USA.
Det Hvide Hus havde forinden udsendt en erklæring, hvori det blev understreget, at både USA, Frankrig og Storbritannien forventer, at Nato vil spille en nøglerolle i operationerne i Libyen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie