Det fortalte en af regimets kritikere torsdag til Kongressen i Washington.
- Det Cuba, jeg lever i, er et samfund fyldt med frygt, sagde Oscar Elias Biscet via en telefonforbindelse fra den amerikanske repræsentation i hovedstaden Havana til medlemmerne af to udvalg i Repræsentanternes Hus.
- Der er behov for at informere yderligere om overtrædelserne af menneskerettighederne til omverdenen, som tilsyneladende endnu ikke har fattet, hvad der foregår, sagde Biscet via en tolk.
Den 50-årige lægeuddannede Biscet blev løsladt i marts som en af de sidste af de 52 politiske fanger i henhold til en aftale mellem landets leder Raul Castro og den katolske kirke i Cuba.
Biscet blev anholdt første gang i 1990 for at organisere møder. Siden har han været fængslet flere gange. Efter den fjerde anholdelse i 2003 blev han idømt 25 års fængsel, da styret slog hårdt ned på sine modstandere under det såkaldte "sorte forår".
Biscet fortalte de amerikanske politikere, at han under sit fængselsophold fik tæsk og blev torteret. Hans ene fod er brækket, og hans ansigt er vansiret som følge af den brutale behandling.
Overgreb og ydmygelser finder systematisk sted i fængslerne, fortalte Biscet. Blandt andet fik nøgne fanger hænderne lænket sammen med fødderne i op til 24 timer.
Forholdene i fængslerne er i sig selv kummerlige. Ifølge Biscet er der ingen udluftning eller ventilation, intet rent drikkevand og ingen toiletter.
Frygter du at blive anholdt igen, fordi du vidner over for den amerikanske kongres?, blev han spurgt.
- Alt er muligt, svarede Biscet, der håber på, at pave Benedict under sit besøg i Cuba i marts kan påvirke styret.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie