Danmark vil i 2024 bruge 2,02 procent på forsvar

Danmark ventes i 2024 at bruge 2,02 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter. Det oplyser Forsvarsministeriet i en mail til Ritzau.

Dermed vil Danmark også i 2024 leve op til Natos målsætning om, at medlemslandene skal bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

- Natos generalsekretær har 14. februar oplyst, at 18 ud af 31 allierede i år ventes at nå forsvarsinvesteringsmålsætningen om at anvende minimum to procent af bnp varigt på forsvarsudgifter.

- Forsvarsministeriet kan oplyse, at Danmark i 2024 ventes at anvende 2,02 procent (estimeret) af bnp på forsvarsudgifter. Danmarks militære støtte til Ukraine er en del af Danmarks forsvarsudgifter, skriver Forsvarsministeriet i mailen.

Ritzau har spurgt til præcist, hvor stor en del af forsvarsudgifterne der udgøres af støtten til Ukraine. Det er dog ikke oplyst i det skriftlige svar fra Forsvarsministeriet.

Nogle Nato-lande har tidligere kritiseret, at støtten til Ukraine tælles med i de to procent. De mener, at målsætningen alene sigter på de faste udgifter til Nato-landenes forsvar. Dermed ville eksempelvis støtte til Ukraine ikke kunne tælles med.

Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har Nato dog sagt god for den danske opgørelse. Det fastslog han onsdag, da han ankom til to dages møder i Nato-hovedkvartet i Bruxelles.

- Med de dialoger og samtaler, jeg har haft med Nato, så anerkender Nato nu, at Danmark er på to procent fra 2023 og frem.

- Det er et rigtig godt budskab at kunne give. Nemlig, at vi nu har indfriet den målsætning, som vi politisk har diskuteret i rigtig mange år, siger Troels Lund Poulsen.

Danmark er ikke alene om at ruste op. Ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, vil de europæiske Nato-lande tilsammen investere 380 milliarder dollar i forsvaret i år. Det svarer til knap 2650 milliarder kroner.

- Det er endnu en rekord og en seksdobling i forhold til 2014, hvor kun tre allierede opfyldte målet, sagde Jens Stoltenberg onsdag.

Oprustningen kommer, mens krigen i Ukraine fortsætter, og mange Nato-lande er bekymrede for, om Donald Trump vil blive USA's næste præsident og ikke leve op til Natos musketered om at forsvare andre Nato-lande.

/ritzau/