Danmark vil støtte Burkina Faso trods militærkup
Danske bistandskroner skal fortsat støtte demokratisk udvikling i Burkina Faso, siger udviklingsministeren.
Danmark har aktuelt ingen planer om at ændre på sin udviklingsstøtte til Burkina Faso, hvor militæret har overtaget magten og sendt det vestafrikanske lands præsident på flugt.
- Men vi følger naturligvis udviklingen nøje, og vi vil løbende vurdere, om der er grund til at tilpasse vores samarbejde, udtaler handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse.
Burkina Fasos præsident gennem 27 år, Blaise Compaoré, trådte fredag tilbage efter flere dage med demonstrationer og sammenstød og er flygtet til Elfenbenskysten.
- Det er dybt tragisk, at flere har mistet livet i forbindelse med urolighederne. Det ser dog nu ud til, at ro og orden er ved at være genoprettet, siger Mogens Jensen og fortsætter:
- Selvom militæret i øjeblikket kontrollerer situationen, er det værd at notere sig, at folkelige kræfter har drevet processen i et ønske om at styrke demokratiet.
I Venstre er udviklingsordfører Jakob Elleman-Jensen langt fra imponeret over ministeren, som, han mener, er med til at blåstemple militærkuppet ved at fastholde bistanden.
- Jeg ærgrer mig over, at Mogens Jensen tager så let på den her sag. Burkina Faso er blandt de største modtagere af dansk udviklingsbistand. Vi har en forpligtelse til at lægge pres på de stridende parter, så vi sikrer, at freden genoprettes, og der udskrives nye demokratiske valg, siger udviklingsordføreren.
Burkina Faso modtager cirka 275 millioner kroner om året fra Danmark og er blandt de største modtagere af dansk udviklingsbistand.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie