Den danske ambassadør for Libyen, som samtidig er ambassadør i Egypten, Christian Hoppe, kalder det et "psykologisk vigtigt øjeblik" for Libyen, at dets mangeårige leder, oberst Muammer Gaddafi, nu er dræbt.
- Det er et vigtigt øjeblik for Libyen, at der nu ikke er det samlingspunkt for resterne af det gamle regime. Jeg ved ikke, hvornår de vil erklære sejren, men det her har i hvert fald bragt den tættere på, siger ambassadøren.
Christan Hoppe kom selv tilbage fra Libyen i forgårs, hvor oprørerne netop talte om, hvornår de kunne erklære den endelig sejr. Det krævede både, at Gaddafi-regimes sidste vigtige højborg i Libyen, Sirte, samt ørken-enklaven Bani Walid faldt.
- Men det her et psykologisk vigtigt øjeblik for den libyske nation. Og så må de se at komme videre med at få opbygget et nyt samfund, som vi jo alle sammen håber bliver et demokratisk samfund. Men det kræver en stor indsats, for de bygger fra bar bund. Der er ikke noget civilt samfund, der er ingen politiske partier eller noget parlament. Der var kun styret og folket.
Ifølge ambassadøren har Danmark allerede ydet en "enorm indsats" gennem de danske F-16-jagerfly, som har stået for 20 procent af flyangrebene. Nu er det så op til det nye styre i Tripoli at finde ud af, om de har behov for hjælp også med genopbygningen af landet.
- Det må regeringen jo afgøre i lyset af, hvad libyerne beder om. Det skal de først have hold på selv, når de får dannet en regering.
Til gengæld var der torsdag ikke nogen særlig reaktion i nabolandet, Egypten, på nyheden om Muammar Gaddafis endeligt
- Men Muammer Gaddafi har jo aldrig været populær i Egypten, så jeg vil da gætte på, at man på et tidspunkt kommer ud og siger: Det er godt for det libyske folk, at der nu er sket den omvæltning, siger Christian Hoppe.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie