Den tv-kendte dirigent er inviteret til byen for at lede en uropførelse af et symfonisk værk til minde om Ziad Bakir, som er en af de cirka 900 egyptere, der har mistet livet under revolutionen.
Koncerten finder sted i operaen, der ligger bare fem minutters gang fra Tahrirpladsen, hvor mange egyptere har mistet livet det seneste år.
- Jeg har fået belyst de aktuelle begivenheder på en helt anden måde ved at være her. Vi har oplevet både den optimisme og den angst, der præger egypterne. For de er langt fra enige. Intet er overstået endnu, siger Frans Rasmussen.
Frans Rasmussen er blandt andet kendt fra diverse tv-programmer som "Stemmer fra Urbanplanen", "Maestro" og "Stemmer fra Vollsmose", hvor han har arbejdet med utrænede amatørkor.
De seneste dage er revolutionens martyrer blevet hyldet og mindet fra Tahrirpladsen i anledning af oprørets årsdag, og mange demonstrationer har været opkaldt efter de døde.
Ziad Bakir spiller en helt særlig rolle for Kairos symfoniorkester, da han var ansat ved operaen. Han forsvandt tidligt under revolutionen, og dukkede først op en måned senere, og da var han død. Han blev 38 år.
- Den egyptiske komponist har lavet et stykke musik, de kan forholde sig til, og som de kender. De ved, hvad historien er. De kender billederne. Det gør indtryk på dem, men bestemt også på mig. Musikken er glimrende og virkningsfuld, siger Frans Rasmussen.
Den danske dirigent blev første gang inviteret til Kairo som dirigent i 2005. Siden har han fået flere invitationer om at komme tilbage til byen, men Muhammedkrisen har kostet et par aflysninger.
Ud over symfonien til minde om Ziad Bakir, skal Frans Rasmussen dirigere musik af danske komponister ved lørdagens koncert.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie